Hvad kingmaking betyder når en spiller uden vinderchance afgør spillet

De fleste spilgrupper tror, at kingmaking kun opstår i dybe politiske spil. Det er forkert. Kingmaking sker, hver gang en spiller uden reel vinderchance bevidst eller ubevidst vælger, hvem der skal vinde. Det kan ødelægge en hel spilaften på fem minutter. Fænomenet opstår, når en spiller ikke længere kan vinde selv, men stadig har nok brikker eller ressourcer til at påvirke udfaldet. I stedet for at spille for sin egen bedste placering vælger vedkommende at belønne en bestemt modspiller eller straffe en anden. Resultatet er en vilkårlig vinder, som gruppen ikke føler sig tjent med. Her får du en konkret fremgangsmåde til at identificere og håndtere kingmaking ved bordet, med eksempler fra Risk, Catan og Matador.

Kingmaking er den situation, hvor en spiller, der ikke selv kan vinde, afgør, hvem der gør. Det er et problem med spilbalance. Det opstår i spil med spillereliminering eller stærkt asymmetrisk magt. I Risk bliver en spiller ofte elimineret og er derefter ude af spillet og kan ikke påvirke udfaldet, det er de officielle regler. Men i praksis sker kingmaking lige før elimineringen. En spiller med få tropper ved, at han taber næste tur. I stedet for at kæmpe videre angriber han en bestemt modstander for at sikre, at en anden vinder. Det er en hævnhandling eller et forsøg på at skabe en diplomatisk alliance, der redder æren.

Problemet er, at kingmaking bryder den sociale kontrakt, som spillet hviler på. Spillerne mødes for at konkurrere på lige vilkår. Når en spiller uden chance afgør spillet, føles sejren ikke fortjent. Vinderen ved, at han ikke vandt på egne præstationer. Taberen føler, at han blev straffet for en gammel konflikt, som spillede uden for spillets rammer. Det underminerer metaspillet, altså den uskrevne enighed om, hvordan man spiller fair. I en flerpersoners nulsumsspil, hvor én spillers gevinst er en andens tab, bliver kingmaking særlig giftig, fordi den eneste reelle magt, den tabende spiller har, er at vælge sin banemand.

Kingmaking sker ikke en gang imellem. Det sker hver gang, strukturen tillader det. Her er konkrete eksempler fra tre titler, der står i de fleste danske reoler.

Risk: Kontinentbonus Og Den Sidste Alliance

Risks officielle regel om spillereliminering er klar: en spiller, der er elimineret, er ude af spillet og kan ikke påvirke udfaldet. I praksis når en spiller dog en position, hvor han ikke kan vinde, men stadig har tropper nok til at forsvare ét kontinent. Kontinentbonussen giver ham et svagt håb, men reelt set er hans skæbne beseglet. Han vælger da at angribe den spiller, der har været mest aggressiv over for ham tidligere, i stedet for den, der er tættest på sejr. Det er et klassisk kingmaking-scenarie. Løsningen er at aftale på forhånd, at man altid spiller for sin egen bedste placering, uanset personlige følelser.

Catan: Handlen Der Afgør Det Hele

Catan har en regel om, at handler kun må foretages med den spiller, hvis tur det er. En handel skal altid omfatte bytte af mindst ét kort fra hver spiller. Det forhindrer rene gaver. Men mange spilgrupper bruger en husregel, der tillader at give ressourcer væk uden at modtage noget. Det er her, kingmaking blomstrer. Forestil dig en spiller, der ligger sidst i pointscore synligt for alle. Han har ingen chance for at vinde, men han har en sjælden malm og en byvej. I stedet for at handle for at forbedre sin egen position giver han sine ressourcer til en anden spiller, der så pludselig har råd til den længste vej og dermed ekstra point. Vinderen er afgjort af en gave, ikke af strategi. Reglerne om at handle med kort forhindrer ikke dette, hvis gruppen har en husregel om gaver. Aftal på forhånd: ingen gaver, kun byttehandel.

Matador: Fallitspilleren Der Bestemmer Arven

Matadors officielle regel er, at en spiller, der ikke kan betale, er fallit og ude af spillet. Spillet slutter, når én spiller ejer alle grunde, eller alle andre er fallit. Men Matador har udbredte danske husregler, der skaber perfekte kingmaking-betingelser. En husregel siger, at man må give en anden spiller penge for at holde ham i spillet. En anden siger, at man må købe en grund og straks give den til en anden spiller. Den fallitramte spiller har intet at tabe. Han kan vælge at sælge sin sidste ejendom til en bestemt modspiller til underpris, fordi han synes, at den anden spiller har været sød. Det afgør spillet. De officielle regler forbyder ikke dette, fordi de ikke forudsætter, at spillere handler i ond tro. Løsningen er at aftale, at alle handler skal være til markedspris, og at man ikke må give aktiver væk.

Den bedste måde at undgå kingmaking på er at lave klare aftaler, før spillet starter. Det er ikke en kulturbetragtning om spilgruppers dynamik. Det er en praktisk foranstaltning. Her er de konkrete regler, du kan foreslå ved næste spilaften.

Regel 1: Spil For Din Egen Bedste Placering

Aftal, at alle spillere forpligter sig til at maksimere deres egen slutscore, uanset om de kan vinde eller ej. Det betyder, at en spiller, der ikke kan vinde, stadig prøver at blive nummer to eller tre i stedet for at give sejren væk. Denne aftale hedder i danske spilgrupper: "Spil for din egen bedste placering, ikke for at bestemme vinderen." Det er en mundtlig regel, men den virker, hvis alle er enige.

Regel 2: Forbud Mod Gaver Og Symbolsk Handel

I spil som Catan og Matador, hvor der er handel, skal du aftale, at enhver handel skal være til gensidig fordel. Ingen må give ressourcer eller penge væk uden at modtage noget af tilsvarende værdi. I Catan betyder det, at man ikke må give en malm for ingentng. I Matador betyder det, at man ikke må sælge en grund til underpris for at skade en tredje spiller. Hvis nogen bryder aftalen, kan du straks afbryde spillet og minde om reglen.

Regel 3: Skjult Pointsystem Eller Sidste Runde Dynamik

Hvis spillet har et pointscore synligt for alle, kan du aftale at holde pointene skjult indtil spillets afslutning. Det minsker fristelsen til at hjælpe den, der ligger forrest. I spil med en sidste runde dynamik, hvor alle ved, at spillet slutrer efter en bestemt begivenhed, kan du aftale, at der er en sidste runde, hvor alle handler spiller mod spiller, og ingen må indgå alliancer. Det forhindrer, at den tabende spiller bruger sin sidste handling på at udpege en vinder.

Regel 4: Eliminerede Spillere Forbliver Neutrale

I spil med spillereliminering, som Risk, skal du aftale, at en elimineret spiller forlader bordet eller forbliver tavs. Ingen må give råd eller kommentarer, der påvirker de tilbageværende spilleres beslutninger. Hvis en spiller er elimineret, er han ude af spillet og kan ikke påvirke udfaldet. Det er den eneste måde at undgå, at en tidligere spiller bliver en slags kingmaker ved at tale en bestemt spiller frem.

Selv med aftaler kan kingmaking opstå. Måske glemmer en spiller aftalen, eller der opstår en situation, hvor en spiller føler sig tvunget til at vælge side. Her er, hvad du gør lige der og da.

Afbryd spillet. Sig højt: "Det her ligner kingmaking. Vi aftalte at spille for vores egen bedste placering. Hvad er din plan?" Spørg den pågældende spiller direkte: "Hvordan forbedrer dette træk din egen chance for at vinde eller opnå en bedre placering?" Hvis svaret er, at det ikke gør, er det kingmaking. Bed spilleren om at trække tilbage og vælge en anden handling. Hvis spilleren nægter, kan du som gruppe aftale at annullere spillet og starte forfra. Det er bedre end at lade en dårlig oplevelse ødelægge aftenen.

Hvis det er for sent, og handlingen allerede har fundet sted, så anerkend det. Sig: "Ok, den her sejr føles forkert. Vi ved alle, at den blev afgjort af en gave. Lad os spille en ny runde med de aftaler, vi har." Det fjerner den dårlige stemning og genopretter den sociale kontrakt. Hvis det sker gentagne gange med den samme spiller, så tag en snak efter spillet. Forklar, at kingmaking ødelægger oplevelsen for alle, og at I fremover vil spille uden den spiller, hvis det fortsætter.

De officielle regler i Risk, Catan og Matador forsøger at forhindre kingmaking, men de er ikke altid nok. Risk-reglen om spillereliminering forhindrer en elimineret spiller i at påvirke spillet, men den forhindrer ikke en spiller, der stadig er i spillet, i at agere som kingmaker. Catan-reglen om, at handler kun må foretages med den spiller, hvis tur det er, og at en handel skal omfatte bytte af mindst ét kort, forhindrer rene gaver, men den forhindrer ikke symbolsk handel, hvor en spiller giver en værdifuld ressource for en værdiløs en. Matadors officielle regler forbyder ikke at sælge til underpris. Derfor er det nødvendigt at tilføje husregler for at lukke disse huller.